Øland: Brøndby skal betale alle pengene
Spillerforeningen holder fast i, at det ikke er nødvendigt at føre en ny sag for at afgøre, om den trængte fodboldklub Brøndby skal betale et beløb omkring 28 millioner kroner i manglende feriepenge og pension til tidligere og nuværende spillere.
- Vi har yderligere krav for i alt 91 spillere, og det er ikke nødvendigt at føre disse sager i Fodboldens Voldgiftsret, da parterne inden retssagen blev enige om, at de tre prøvesager skulle danne præcedens, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland, i en pressemeddelelse.
- Restbetalinger for de øvrige spillere skal derfor falde, og vi vil rette henvendelse til Divisionsforeningen og Brøndby IF for at drøfte, hvordan det kan ske, siger Mads Øland.
Brøndby har foreløbig besluttet sig for at betale fire millioner kroner tilbage i tre prøvesager, der omhandlede spillerne Martin Ericsson, Peter Madsen og Thomas Rasmussen.
- Det er glædeligt, at Brøndby IF nu har besluttet at betale spillerne og de øvrige ansatte i klubben løn for januar, samtidig med at det skyldige beløb for de tre prøvesager på cirka fire millioner kroner udbetales, siger Mads Øland
Brøndby udbetaler nu løn for januar til spillere og øvrige ansatte, så den økonomisk pressede klub har købt sig tid til at undgå den konkurs, der har hængt truende over hovedet på klubben den seneste tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned