Selvom man har vundet 10 mesterskaber siden 1985, kan man godt rykke ned.
Det faktum minder fodboldklubben Brøndbys sportschef, Ole Bjur, om, før holdet lørdag tager imod suveræne FC København i Superligaen.
- Der står ikke nogle steder i fodboldloven, at Brøndby ikke kan rykke ned. Vi kan godt rykke ned, siger Ole Bjur til B.T.
Brøndby har fået en elendig begyndelse på sæsonen og er blot nummer ni i ligaen med ni point efter ni kampe.
Holdet har dog lidt luft ned til holdene under nedrykningsstregen, og Ole Bjur regner da heller ikke med, at skrækscenariet om nedrykning bliver en realitet.
- At jeg så ikke et sekund tror på, det sker, det er noget andet. Det er vores hold simpelthen for godt til, at jeg kan se det ske, men derfor skal vi jo stadig have respekten for, at vi ligger, som vi gør, siger sportschefen.
Brøndby er 16 point efter FC København, som fører Superligaen med 25 point.
Brøndby blev senest dansk mester i 2005, da Michael Laudrup var træner for klubben.
Dengang rådede Brøndby over spillere som Daniel Agger, Johan Elmander og Thomas Kahlenberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker