Brøndby sikrede sig i dag bronzemedaljerne i Superligaen, da det blev til en 2-0-sejr ude mod Sønderjyske.
Det glæder Brøndbys sportschef, Ole Bjur, der dog ikke er bange for at hæve forventningerne til næste sæson.
- Selvfølgelig havde vi håbet på mere, da foråret startede, men vi må erkende, at vi resultatmæssigt har været for svingene. Når det så ikke kunne blive til sølv, er jeg da glad for bronzen, som, jeg mener, er fuldt fortjent, siger Ole Bjur.
Brøndby har i de seneste tre sæsoner hentet bronzen til Vestegnen, men står det til Ole Bjur, så skal det laves om til næste sæson.
- Vi skal sætte overliggeren lidt højere - i hvert fald op til sølv. Vi vil da gerne spille med om guldet, men hvis vi ser på sæsonen, så har vi været langt efter FCK.
- Så det vil nok ikke være troværdigt at sige, at vi kan spille med om guldet næste år. FCK vil være kæmpe favoritter, men det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at vi vil ligge os ned på forhånd, siger sportschefen.
Han mener dog, at Brøndbys trup er så stærk, at sølvmedaljerne skal i hus næste år.
- Når jeg kigger på holdene omkring os, så synes jeg absolut, det er realistisk at gå efter. Sølvmedaljerne skal som minimum havne i Brøndby næste år. Nu får vi jo også både Jens Stryger Larsen og Martin Bernburg tilbage, siger Ole Bjur.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned