Ole Gunnar Solskjær raser over tidligt spilletidspunkt
Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær er rasende over, at United allerede skulle spille lørdag middag, efter at holdet først var kommet tilbage fra Tyrkiet torsdag morgen. Foto: Paul Ellis/Reuters
Paul Ellis/Reuters
Manchester United har flere skadede spillere på grund af det tidlige spilletidspunkt lørdag, siger manager.
Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, kritiserer i skarpe vendinger planlæggerne af Premier Leagues kampprogram efter Uniteds 3-1-sejr over Everton lørdag.
Manchester United vendte først hjem fra en Champions League-kamp i Istanbul tidligt torsdag morgen, men blev alligevel tildelt den tidlige kamp lørdag middag, hvor turen gik til Goodison Park.
- Vi var dømt til at fejle. Starttidspunktet for kampen var dømt til at få os til at mislykkes. Vi havde været i Tyrkiet, havde allerede spillet mange kampe i denne sæson, vi kom tilbage torsdag morgen, og så skal vi spille lørdag ved frokosttid. Det er en joke, siger nordmanden efter lørdagens sejr.
- De her drenge fortjener bedre. Luke Shaw er nu skadet på grund af det. Det er en muskelskade i baglåret, der måske kommer til at vare længe, og Marcus Rashford har det heller ikke godt, tilføjer manageren.
Ole Gunnar Solskjær minder om, at verden står midt i en pandemi, hvilket er hårdt for spillerne både fysisk og psykisk.
- Det er udmattende. Lad os spille om søndagen. Det her er en joke, siger han.
Liverpool og Manchester City, der begge spillede Champions League i tirsdags, skal møde hinanden i den sene eftermiddagskamp søndag i Premier League.
Efter to nederlag den seneste uge fik Manchester United en tiltrængt sejr lørdag i en ellers svær udekamp mod Everton.
United vandt kampen 3-1, efter at Everton havde været foran.
United ligger på 14.-pladsen med ti point for syv kampe, mens Everton er nummer seks med 13 point for otte opgør.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker