Ole Nielsen bliver ny sportsdirektør i Vendsyssel
Ole Nielsen følger efter Glen Riddersholm som sportsdirektør i superligaklubben Vendsyssel FF.
Ole Nielsen bliver den nye sportsdirektør i Vendsyssel FF. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Nielsen, der har en fortid i Sønderjyske, Viborg og Randers, afløser Glen Riddersholm, der efter kort tid i jobbet takkede ja til en trænertjans i Sønderjyske.
- Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som Ole Nielsen til stillingen som sportsdirektør, siger bestyrelsesformand Jacob Andersen.
- Ole kommer med mange års erfaring fra Superligaen og har et særdeles godt netværk nationalt som internationalt. Hertil kommer en stor fodboldfaglighed samt en flot track-record fra blandt andet sit tidligere job i Sønderjyske.
Hovedpersonen ser frem til at komme i gang igen efter det seneste job i Randers.
- Vendsyssel FF har udviklet sig enormt meget de seneste år og er en klub, som hele tiden er under udvikling med en ambitiøs aktionærkreds i ryggen.
- Hertil kommer også, at der er tale om et lokalt projekt, hvilket jeg som nordjyde er stolt over at blive en del af, siger sportsdirektør Ole Nielsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned