Olesen afslutter golfmajor med stor nedtur
Thorbjørn Olesen kan nu rejse hjem fra New York. I næste uge spiller han Made in Denmark i Himmerland. Foto: Ross Kinnaird/Ritzau Scanpix
Ross Kinnaird/Ritzau Scanpix
Thorbjørn Olesens spil fungerede ikke på sidste runde i US PGA Championship, og han slutter langt tilbage.
Golfspilleren Thorbjørn Olesen fik en skidt afslutning på årets anden major, US PGA Championship.
Fjerde og sidste runde endte i 77 slag - syv over banens par - efter en søndag med syv bogies og en dobbeltbogey. To birdies pyntede dog på danskerens scorekort.
Thorbjørn Olesen indledte søndagen på 48.-pladsen og har udsigt til at rasle yderligere tilbage, når slutstillingen gøres op.
Samlet for de fire turneringsdage ender Olesen i 11 slag over par.
Flere spillere er fortsat i gang med fjerde runde i Farmingdale, New York, klokken 21.15 dansk tid - blandt andre Lucas Bjerregaard, der indledte fjerde og sidste runde fra en 16.-plads med håb om at klatre frem i stillingen.
Amerikaneren Brooks Koepka er storfavorit til at vinde, da han havde et forspring på syv slag til de nærmeste forfølgere før sidste runde.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker