Olesen efter stor triumf: Jeg har noget med Australien
Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen vandt søndag morgen dansk tid World Cup of Golf som de første danskere.
Der blev skrevet dansk golfhistorie tidligt søndag morgen dansk tid, da Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen strøg til tops ved World Cup of Golf i Melbourne. Det som de første danskere nogensinde.
Turneringen er et uofficielt VM for tomandshold, og danskerne vandt med fire slag ned til de nærmeste forfølgere.
Og for Thorbjørn Olesen var det ikke første gang, at australsk græs gav ham succes.
- Det har været utroligt. Jeg elsker Australien, og jeg vandt også i Perth (i 2014, red.), siger Olesen i forbindelse med præmieoverrækkelsen til tv.
- Jeg ved ikke, hvad det er med Australien, men banerne er gode, og folk er venlige. Der er også mange danskere her, så det har været en god uge.
Sammen med makkeren blev der leveret storspil på banen i Melbourne, og Søren Kjeldsen har på alle måder nydt opholdet i Australien.
- Det er svært at beskrive. Vi kom begge hertil i god form, men vi har haft en utrolig uge her i Melbourne, hvor vi også har bygget et godt venskab, forklarer Kjeldsen.
- Golfbanerne i Australien er helt fantastiske, og det har virkelig været utroligt at være her i Melbourne.
Danskerne sluttede i 20 slag under par efter de fire runder, og med sejren fulgte en præmiecheck til deling på 2,56 millioner dollar (18 millioner kroner).
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker