Olesen falder tilbage i PGA-turnering efter jævn runde
Danske Thorbjørn Olesen røg fredag ud af top-10 ved PGA-turneringen Myrtle Beach Classic i USA. Foto: Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix
Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard ligger efter anden runde på en delt 15. plads i Myrtle Beach Classic.
Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen kunne ikke følge op på den fine første runde, da han fredag spillede anden runde af PGA-turneringen Myrtle Beach Classic i USA.
Efter at have afviklet den første runde i 64 slag - hvilket placerede ham på en delt andenplads - måtte han fredag tage 72 slag i brug, svarende til et slag over banens par.
Det sender danskeren ud af top-10 og ned som en delt nummer 15 inden turneringen tredje runde lørdag.
Undervejs i fredagens runde blev det til tre birdies og fire bogeys.
15.-pladsen deler han blandt andet med landsmanden Niklas Nørgaard, der gik fredagens runde i to slag under par. Undervejs blev det til fem birdies og tre bogeys.
Både Olesen og Nørgaard ligger samlet seks slag under par. Det er fire slag dårligere end canadiske Mackenzie Hughes og chilenske Cristobal Del Solar, der indtager en delt førsteplads i turneringen.
Myrtle Beach Classic fortsætter lørdag. Den har en samlet præmiesum på 4 millioner dollar - knap 27 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker