Olesen finder storspil frem før British Open
Foto: Scanpix / Drew Hallowell /Scanpix
Scanpix / Drew Hallowell /Scanpix
Det har været nogle tunge måneder for golfspilleren Thorbjørn Olesen, siden han i foråret blev nummer seks ved majorturneringen US Masters.
Siden har den 23-årige dansker gang på gang misset cuttet til finalerunder, men måske bliver det anderledes ved Scottish Open, som begyndte torsdag.
Thorbjørn Olesen lagde i hvert fald ud med en runde i 67 slag, fem slag under banens par.
Danskeren, som blev noteret for fem birdier på runden, er på en delt 10.-plads, tre slag efter den førende englænder, John Barry.
Scottish Open er sidste turnering før næste uges majorturnering, British Open, som afvikles på Muirfield-banen i Skotland.
Her er Thorbjørn Olesen med, og det samme er Thomas Bjørn, som har vist stabilt spil på det seneste.
Den 42-årige veteran havde dog en mindre heldig dag ved Scottish Open, eftersom han gik runden i 72 slag.
Det placerer Thomas Bjørn på en delt 118.-plads.
Lasse Jensen og Joachim B. Hansen gik begge runden i 68 slag, mens Søren Kjeldsen var et slag dårligere.
Morten Ørum Madsen ligger midt i feltet med en score i 70 slag, mens Søren Hansen og Andreas Hartø får meget svært ved at nå weekendens finalerunder efter at have brugt henholdsvis 74 og 77 slag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde