Olesen marcherer på ranglisten efter Masters-succes
Med en sjetteplads og status som bedste europæer i major-turneringen US Masters har danske Thorbjørn Olesen mast sig frem i det professionelle golfhierarki.
Også på verdensranglisten kan det flotte resultat aflæses: Sjettepladsen udløser 19 ranglistepoint, og Olesen indtager nu placeringen som verdens nummer 34. En fremgang på seks pladser i forhold til seneste rangliste.
Det er den bedste placering nogensinde for den 23-årige golfkomet, som skridt for skridt nærmer sig toppen.
- I golf betyder enkeltresultater ikke voldsomt meget, selvom der selvfølgelig bliver lagt mærke til de helt store sejre, siger direktør i Dansk Golf Union Morten Backhausen.
- Det, jeg synes er nyt for Thorbjørn, er, at han stille og roligt rykker frem på verdensranglisten. Det er bemærkelsesværdigt, den måde han gør det på, lyder det fra Backhausen.
Vinderen af US Masters, australieren Adam Scott, rykker fra 7.- til 3.-pladsen på ranglisten, der fortsat bliver ført an af Tiger Woods fra USA efterfulgt af nordirske Rory McIlroy.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned