Olesen misser golftriumf i Skotland
Thorbjørn Olesen var søndag tæt på at vinde Alfred Dunhill Links Championship i Skotland, men måtte til sidst se Branden Grace fra Sydafrika tage sejren.
Grace vandt titlen og en pengepræmie på 4,6 millioner kroner, mens hans danske konkurrent nappede andenpladsen - to slag efter Grace.
Thorbjørn Olesen var før søndagens finalerunde fire slag efter den førende sydafrikaner, og med en flyvende start for danskeren og en knap så god indledning af Grace, blev det endog meget spændende for det danske golftalent.
Desværre gik Olesen en anelse i stå efter tre birdier på de første ni huller, mens Brendan Grace fik rettet på sit spil - blandt andet med tre birdier i træk på hul 12, 13 og 14.
Thorbjørn Olesen kan rejse hjem til Danmark med en trøstpræmie på 3,1 millioner kroner.
Søren Kjeldsen brugte 72 slag på søndagens finalerunde og sluttede langt nede i feltet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned