Olesen sætter banerekord og stryger til tops på ferieø
Thorbjørn Olesen topper fredag turneringen på den spanske ferieø. (Arkivfoto) Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Thorbjørn Olesen har fået en forrygende start på Gran Canaria, hvor han fredag overtog førstepladsen.
Thorbjørn Olesen ramte et særdeles højt niveau på anden runde af Gran Canaria Open på European Tour.
Den 31-årige golfspiller satte banerekord på fredagens runde, som han klarede i 61 slag - ni under banens par. Det sendte ham op på en førsteplads før weekendens to finalerunder.
Olesen er selv overrasket, da han for nylig blev far og stort set ikke har trænet de seneste uger.
- Jeg forventede det ikke. Det var utroligt - også at få en søn for tre-fire uger siden.
- Jeg havde ikke trænet så meget, før jeg kom, så mine forventninger var ret lave, siger Thorbjørn Olesen i et interview på TV3 Sports hjemmeside.
Danskeren havde ikke sat sig det store ind i banen på den spanske ferie ø. Han kendte således ikke en gang til banens par på 70 slag.
- Jeg lod være med at tænke så meget, og det var en hjælp for mig derude, tror jeg.
- Jeg kendte ikke en gang banes par. Jeg tænkte ikke på det. Jeg var bare til stede i nuet og tænkte ikke på min score, forklarer Olesen.
Danskeren stillede senest til start i en turnering på European Tour tilbage i december sidste år.
Samlet er Olesen 14 slag under par efter turneringens to første runder. Han har et forspring på et enkelt slag til de to nærmeste forfølgere. Joachim B. Hansen er på niendepladsen fire slag efter Olesen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker