Oliver Bjorkstrand lyner i NHL-sejr
23-årige Oliver Bjorkstrand kom på måltavlen for Columbus Blue Jackets, som vandt 3-0 over New Jersey Devils.
For fjerde gang i træk vandt Columbus Blue Jackets i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Søndag vandt Columbus med 3-0 ude over New Jersey Devils, og danske Oliver Bjorkstrand scorede en enkelt gang.
Bjorkstrand slog til på sit første forsøg i kampen, da han modtog en smart pasning fra holdkammeraten Alexander Wennberg.
Den danske forward scorede til 2-0 efter fem minutter i første periode. Kort forinden havde Cam Atkinson åbnet scoringen.
Dermed kom Columbus godt fra start med mål på holdets to første forsøg i kampen.
I midten af anden periode scorede Artemi Panarin til slutresultatet 3-0.
Straks efter den scoring blev Keith Kinkaid flået ud som målmand hos New Jersey, og han blev afløst af Mackenzie Blackwood, der holdt buret rent i den sidste halvdel af kampen.
I den anden ende leverede Columbus-keeper Sergei Bobrovksy 39 redninger i hele kampen.
Sejren var den ottende i træk i New Jersey for Columbus-mandskabet, der ikke har tabt en kamp på lige præcis den udebane siden 2014/15-sæsonen.
Columbus og Bjorkstrand er med sejren placeret på femtepladsen i Eastern Conference med 45 point efter 36 kampe og dermed godt på vej mod slutspillet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned