Olivia Holdt sparker sig til drømmedebut for Tottenham
Olivia Holdt blev matchvinder på et direkte frispark i overtiden, da Tottenham slog Crystal Palace 3-2.
Den danske offensivspiller Olivia Holdt fik søndag en debut for Tottenham, som hun sent vil glemme.
Efter 83 minutter som tilskuer på bænken blev 23-årige Holdt smidt i aktion ved stillingen 2-2 ude mod Crystal Palace.
Holdt havde set den engelske landsholdsstjerne Bethany England lyne to gange og bringe Tottenham på 2-0, inden bundholdet Palace slog tilbage og styrede mod et point.
Men dybt inde i overtiden gjorde Holdt sig selv til matchvinder på et direkte frispark fra kanten af feltet.
Tottenham ligger nummer seks i den bedste engelske række, Women's Super League, hvor Palace er nummer 12 og sidst.
Holdt skiftede i starten af januar til Tottenham fra svenske FC Rosengård.
I seneste sæson var den hun med 13 ligamål med til at føre Rosengård til det svenske mesterskab.
Olivia Holdt ????
— Tottenham Hotspur Women (@SpursWomen) January 26, 2025
Welcome ?? pic.twitter.com/3DhLmacJvp
Den offensive midtbanespiller har også tidligere spillet for VSK Aarhus og Fortuna Hjørring og er noteret for syv landskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned