Ølkast mod linjedommer afslutter bundesligakamp før tid

Det er uvist, hvad Foto: Bernd Thissen/Ritzau Scanpix

Mødet mellem Bochum og Gladbach blev afsluttet før tid, efter at en linjedommer blev ramt af en øl.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredagens kamp mellem Bochum og Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen blev ikke spillet færdig.

Med cirka 20 minutter tilbage af opgøret blev en af kampens linjedommere ramt i hovedet af en øl, hvilket fik dommeren inde på banen til at stoppe kampen, og den blev altså ikke genoptaget.

Kampen blev spillet på Bochums hjemmebane. Der stod 2-0 til Gladbach, da opgøret altså blev afsluttet før tid.

Begge mål blev lavet inden for det første kvarter af anden halvleg, og kort tid derefter kom afbrydelsen så. Det var Alassane Plea og Breel Embolo, der scorede.

På Twitter undskylder Bochum over for linjedommeren Christan Gittelmann.

- En yderst pinlig og bitter aften for os. En ekstrem dum aktion fra en idiotisk fan, skriver Bochum.

Bochum og Gladbach ligger henholdsvis på 11.- og 13.-pladsen i Bundesligaen.