OL's Blade Runner: Semifinalen var drømmen
Det var historisk, da Oscar Pistorius søndag aften kæmpede for en finaleplads i 400 meter løb ved OL i London. Desværre måtte sydafrikaneren, der løber med to benproteser, se sig overhalet af sine konkurrenter.
I tiden 46,54 sekunder kom han sidst i sin semifinale og var dermed langt fra en finaleplads. Men Pistorius, der på grund af sine to proteser af kulfiber har fået kælenavnet "Blade Runner", er mere end tilfreds med sin indsats.
- Mit mål var at nå semifinalen. Det er en drøm, der går i opfyldelse. Tak til alle for deres opbakning, siger 25-årige Pistorius, der har kæmpet hårdt for at komme med til de olympiske lege i London.
Han fik grønt lys til at deltage i OL i London, da det blev afklaret, at hans ben ikke giver ham nogen fordel i forhold til rivalerne.
- Hele oplevelsen har været for vild, siger han.
Efter søndagens semifinale ville verdensmesteren i disciplinen, Kirani James, bytte løbsnummer med sydafrikaneren, og det var en rørende oplevelse for Pistorius, der fik amputeret begge sine ben under knæet, da han var et år grundet en medfødt knoglefejl.
- Så snart vi har krydset linjen, er vi venner.
- Der var meget venligt af ham, lyder det fra løberen.
Det er dog endnu ikke slut for Oscar Pistorius ved de olympiske lege. Pistorius er også kvalificeret til at løbe 4x400 meter stafet ved legene.
Pistorius er den første atlet nogensinde, der har deltaget i OL med to amputerede ben.
Pistorius har også deltaget i de paraolympiske lege i 2004 og 2008 og forventer at deltage igen i London senere på måneden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde