Det danske landshold havde en ambition om at komme videre fra gruppespillet ved sommerens VM-slutrunde. Men det lykkedes ikke, og landstræner Morten Olsen mener, at manglende topform hos for mange spillere bærer en stor del af skylden.
- Ved et VM skal landsholdsspillerne være i form i tre-fire uger. Det var vi ikke. Vi nåede ikke topformen af mange forskellige årsager til trods for, at vi var topmotiverede, siger Morten Olsen.
- Det var skuffende, at vi ikke fandt formen. Det var ærgerligt, for vi havde en stor overbevisning om, at hvis de spillere havde været i form eller havde nået at komme i form, så kunne vi være nået langt i turneringen, tilføjer han.
Landstræneren forsvarer sin udtagelse af flere af de småskadede spillere med, at han forventede, at flere af dem ville nå at blive helt klar, inden VM begyndte.
- Vi kan altid diskutere, om vi havde taget de rigtige spillere med. Vi kan også diskutere, om vi skulle have taget de spillere med, som måske ikke var klar, da vi udtog dem, fordi de var skadede eller småskadede, forklarer Morten Olsen.
- Det havde så også betydet, at Thomas Sørensen, Simon Kjær, Thomas Kahlenberg, Daniel Jensen, Jakob Poulsen og Nicklas Bendtner ikke havde været med til VM. Men vi havde en forventning og forhåbning om, at de kom op at ringe, begrunder Morten Olsen.
- Hvis et dansk fodboldlandshold skal op at ringe, så skal vi være 100 procent i form. Det var vi ikke. Vi manglede 15-20 procent, erkender han.
Mandag udtog han en trup til næste uges venskabskamp mod Tyskland, hvor 10 spillere fra VM-truppen var sorteret fra.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde