Morten Olsen ser en alvorlig situation i øjnene forud for den afgørende EM-kvalifikationskamp mod Norge på lørdag, men landstræneren har endnu ikke afskrevet hverken Simon Kjær eller Nicklas Bendtner, som begge blev skadet under træning.
Værst ser det ud for Simon Kjær.
- Vi er i en proces, hvor foden er hævet og iset ned. Vi får taget et billede af anklen, men først i aften kan vi sige, om han kommer til at spille eller ej, siger landstræner Morten Olsen til TV2.
Både Nicklas Bendtner og Simon Kjær blev kørt væk fra træningen i Helsingør for at blive undersøgt på spillernes hotel.
Den danske landstræner har dog ikke i sinde at gå i panik over situationen.
- De skader, der er sket, er sket for kort tid siden, og det er ikke sådan, at vi skal bruge spillerne i aften.
- For Simon Kjær er det lidt værre end med de andre. Det er selvfølgelig ærgerligt for spillerne, og det betyder, at vi har færre muligheder. Men selv når sådan noget sker, har vi en trup med mange kvaliteter. Vi er fortrøstningsfulde, siger Morten Olsen til TV2.
Også Nicklas Bendtners angrebskollega Nicklas Pedersen er plaget af en skade. Han deltog ikke ved træningen onsdag på grund af en muskelskade i den ene balle.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde