Kræfterne slap op for det danske ligalandshold, som spillede 1-1 mod Norge i åbningskampen ved Kings Cup i Thailand.
Med et flot mål sørgede Simon Makienok Christoffersen for det ene point til Danmark, da han efter 70 minutters spil fik panden på en fint indlæg af FCN-spilleren Patrick Mtiliga fra venstrekanten.
Den scorende HB Køge-spiller blev skiftet ind i pausen, og Morten Olsen benyttede sig flittigt af muligheden for udskiftninger. Cup-turneringen giver mulighed for seks indskiftninger, og Olsen benyttede dem alle.
Norge udlignende syv minutter efter Makienoks mål, da Tarik Elyounoussi knaldede bolden i mål fra 20 meter. Målmand Jesper Hansen havde kontakt med bolden, men kunne ikke holde det hårde skud.
I det allersidste minut var Mads Albæk meget tæt på sikre Danmark sejren, men hovedstødet landede lige i maven på den norske målmand, Rune Almenning Jarstein.
Norge var bedst i slutfasen, og trods den enlige danske chance, blev det til meget få danske chancer i det sidste kvarter af kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde