Olsen: Bendtner-sag er et Arsenal-anliggende
Den danske landstræner Morten Olsen har haft lejlighed til at tale med Nicklas Bendtner, der ifølge flere danske medier har været indblandet i en episode med en taxachauffør på Nørrebro i København tirsdag aften.
Morten Olsen mener ikke, at det er en sag for Dansk Boldspil-Union (DBU).
- Nicklas spiller i Arsenal. Derfor er hans ageren primært et anliggende mellem ham og Arsenal.
- Jeg har snakket med Nicklas og konstateret, hvad der er foregået og har på den baggrund ingen intentioner om, at det skal medføre repressalier for Nicklas fra vores side, siger Olsen.
- Mine forventninger til Nicklas går på det sportslige, og som jeg sagde efter kampen på Wembley, så forventer jeg, at han finder en klub, hvor han kan spille fodbold. Uden for landsholdets samlinger er Nicklas Arsenal-spiller.
- Derfor må Nicklas' ageren i hans fritid være et anliggende for dem, mener landstræneren.
En mærkbart beruset Nicklas Bendtner opførte sig så truende over for en 47-årig taxachauffør på Nørrebro tirsdag aften, at taxachaufføren måtte slå alarm, skrev BT tidligere torsdag.
Nicklas Bendtners kontrakt med den engelske klub Arsenal udløber til sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned