Ifølge Tipsbladets oplysninger forsøger Dansk Boldspil-Union at få fodboldlandsholdets træner, Morten Olsen, til at forlænge kontrakten, efter at den oplagte afløser, Michael Laudrup, har takket nej til jobbet.
Morten Olsen meddelte ellers sidste år, at han stopper som landstræner, når hans kontrakt udløber efter EM næste år.
Landstræneren, som hidtil har været meget kategorisk om sit stop, udtaler sig nu kryptisk om muligheden for at fortsætte på posten i en periode mere.
- Hvis der er noget, jeg har lært om denne branche, så er det, at intet er umuligt, siger Morten Olsen til Tipsbladet.
Spørgsmål: Vil det så sige, at det ikke er umuligt, at du vælger at forlænge dit samarbejde med DBU og blive på posten som dansk landstræner?
- Man skal aldrig sige aldrig, og yderligere kommentarer har jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger Morten Olsen.
61-årige Morten Olsen har været landstræner for Danmark siden sommeren 2000, da han afløste Bo Johansson.
Før det trænede Morten Olsen Brøndby, FC Köln i Tyskland og hollandske Ajax.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde