Landstræner Morten Olsen gider ikke bruge tid på at være skuffet, og han synes ikke, at han kunne høre den helt store utilfredshed fra tilskuerne efter Danmarks 0-1-nederlag onsdag aften til Ungarn.
- Folk er selvfølgelig skuffede, og så vil der altid være nogen, som piber af det. Og det må man finde sig i, siger landstræneren til TV2 - han minder dog om, at der ikke er noget at være skuffet over.
- Spillerne har brugt så mange kræfter og været under pres. Hvis der var en kamp, vi kunne tåle at tabe, så var det heldigvis denne, siger han.
- Vi ville godt have sluttet af med en sejr, men når det ikke skulle være, så synes jeg, at vi spillede en ganske udmærket første halvleg, og vi havde vel tre-fire store chancer. Forskellen ligger i, at vi ikke fik scoret, lyder det fra Olsen.
Da Ungarn derimod fik scoret, blev det svært for Danmark, fordi gæsterne pakkede sig, mener landstræneren, der var tilfreds med det, han så fra sine spillere i kampen mod Ungarn.
- Det er altid nemt at sige, at viljen mangler. Men spillerne ville, og i første halveg blev der også spillet god fodbold, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned