Olsen har ventet et år på Portugal-kamp
Inden EM-kampen mod Norge for en måneds tid siden sagde Morten Olsen, at det var en af de vigtigste kampe i hans tid som landstræner.
Nu står han så over for en gruppefinale mod Portugal, som om muligt er endnu vigtigere for dansk fodbold.
- Den er endnu vigtigere end kampen mod Norge. Det er det, vi har spillet for et helt år, siger Olsen på dagens pressemøde i Helsingør.
Han er optimistisk, hvad angår muligheden for at slå Portugal, som Danmark har haft et godt tag på de senere år.
- Vi er klar over, at vi skal ramme en rigtig god dag, hvis det skal lykkes.
- Men jeg har end god fornemmelse, og vi har også lagt en plan for, hvordan det skal ske. Men det er mennesker, vi har med at gøre, og så går det ikke altid, som man regner med, siger Olsen.
Han ved endnu ikke, om han kan råde over Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli, der begge døjer med skader.
- De har været med på banen til træningen, og så må vi se, hvordan de reagerer på det. Men vi kan ikke sige mere før i morgen, siger Olsen.
Kampen mellem Danmark og Portugal spilles i Parken og begynder klokken 20.15.
/ritzau/
Landstræner Morten Olsen glæder sig til at se sit holds EM-kvalifikation kulminere mod Portugal.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned