Morten Olsen vil give de spillere, der skal til VM, masser af kampe, inden det går løs ved slutrunden i Sydafrika.
Derfor regner landstræneren med, at landsholdet skal teste VM-formen tre gange i ugerne op til åbningskampen mod Holland den 14. juni.
Det ligger allerede fast, at Danmark møder Senegal den 27. maj. Dernæst har VM-værterne fra Sydafrika oplyst, at man skal møde Danmark, og derudover venter der yderligere en kamp.
- Vi kan ikke offentliggøre, hvem vi skal møde og præcist hvornår. Men fra midten af maj til mødet med Holland, der skulle vi gerne nå tre kampe, siger Morten Olsen.
- Vores VM-forberedelse begyndte i november, da vi mødte Sydkorea og USA. Hvis vi tager de to kampe med, så når vi at spille seks kampe inden VM, og det er fint, forklarer landstræneren, inden onsdagens kamp mod Østrig, der dermed er den tredje testmodstander inden slutrunden.
Landstræneren vil efter udtagelsen af VM-truppen, der finder sted den 10. maj, samle sine spillere den 20. maj. Det giver Morten Olsen 26 dage til at arbejde med sin trup inden åbningsmødet med Holland den 14. juni.
Til sammenligning havde landstræneren forud for VM i 2002 i Japan og Sydkorea sine spillere til rådighed i 21 dage før første kamp. Dengang nåede Danmark at spille fem forberedelseskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde