Morten Olsen kalder Portugal for det bedste hold i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe, selv om fredagens modstander har fået en rædselsfuld start på vejen mod EM i 2012.
Derfor er portugiserne også favoritter, når de to hold mødes i Porto.
- Man skal altid bedømme hold ud fra deres kvaliteter, og på det punkt er de bedst. Men det er ikke altid det bedste hold, der vinder. Det er dem, der er mest effektive, siger Morten Olsen om portugiserne, der har fået et point efter kampe mod Cypern og Norge.
- Portugal er favorit i fredagens kamp, og jeg mener, at det er godt at være realistisk omkring det. Alligevel tror vi på det. Hvis ikke vi troede på det, så havde vi ikke nogen chance, forklarer landstræneren.
På sit pressemøde på det fashionable Hotel Sheraton i Porto fortæller han, at Danmark sandsynligvis vil blive sat under hårdt pres. Men han afviser, at holdet vil gå efter et uafgjort resultat på forhånd. Det samme gør anfører Christian Poulsen, der sammen med William Kvist, deltog i torsdagens presseseance.
- Vores filosofi er at vinde kampene. Jeg synes ikke, at vi er en nation, der spiller på at få uafgjort. Vi vil forsøge at overraske og få alle tre point.
- Det bliver svært. Vi kender Portugals spillere og har respekt for dem, men de skræmmer os ikke. Vi går efter sejren, men efter kampen kan det vise sig, at uafgjort er et godt resultat, siger Christian Poulsen.
Danmark vandt i september holdets første kamp i EM-kvalifikationen med 1-0 hjemme over Island.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker