Olsen: Lucas Andersen har skabt frustration i Ajax
Lucas Andersen måtte bruge to år på at kæmpe sig på holdet i Ajax, hvor man til tider har været frustreret.
Den mulige landsholdsdebutant Lucas Andersen har været længe om at få sit gennembrud i Ajax Amsterdam.
Den hollandske mesterklub, der er kendt for at udklække nogle af Europas største fodboldtalenter, har ifølge landstræner Morten Olsen været frustreret over, at den 20-årige kantspiller har været så længe undervejs.
Lucas Andersen skiftede til Ajax fra AaB i 2012, men gennembruddet er først kommet i dette efterår.
- Ajax har altid troet på ham, men de har været frustrerede over, at hans træningsindsats ikke er kommet ud i kampene, siger Morten Olsen.
- Det, jeg hører nu og selv kan se, er, at de tror på ham fuldt og fast, og det forstår jeg godt, siger landstræneren forud for tirsdagens testkamp i Bukarest mod Rumænien.
Morten Olsen nævner blandt andet, at den unge nordjyde i dette efterår har voldt selveste FC Barcelona problemer i Champions League.
- Lucas har et godt antrit - et Brian Laudrup-løb. Han er kommet lidt længere tilbage på banen, hvor han kan udnytte det her drive, som er så vigtigt i moderne fodbold. Det gør, at han kan sætte modspillerne af, siger Morten Olsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde