Olsen må undvære syg Cornelius i Tyrkiet
Danmarks bedste fodboldspillere har sat landstræner Morten Olsen på en svær prøve i forhold til at sætte et stærkt hold til den kommende landskamp mod Tyrkiet.
FC Københavns unge angriber Andreas Cornelius er ramt af sygdom og har meldt afbud. Holdkammeraten Lars Jacobsen er samtidig tvivlsom med ondt i læggen.
De to meddelelser kommer, efter at landstræneren søndag fik afbud fra anfører Daniel Agger og FC Nordsjælland-spilleren Jores Okore.
Som erstatning for Cornelius er Nicklas Pedersen fra Mechelen kaldt ind til truppen. Også Michael Silberbauer er hentet til holdet som gardering for Lars Jacobsen, hvis denne ikke bliver klar.
Lars Jacobsen har problemer med sin ene lægmuskel.
Truppen til Tyrkiet-kampen ser dermed således ud:
Målmænd: Stephan Andersen, Anders Lindegaard og Kasper Schmeichel.
Forsvar: Daniel Wass, Lars Jacobsen, Kevin Conboy, Simon Kjær, Kris Stadsgaard, Daniel Høegh og Michael Silberbauer.
Midtbane: Nicolai Stockholm, William Kvist, Jakob Poulsen, Kasper Lorentzen, Christian Eriksen, Casper Sloth og Emil Larsen.
Angreb: Michael Krohn-Dehli, Nicklas Bendtner, Nicklas Pedersen og Nicklas Helenius.
Landskampen spilles i Istanbul onsdag aften klokken 20 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned