Olsen og Agger er enige i Ronaldo-kåring
Såvel Morten Olsen som Daniel Agger havde Cristiano Ronaldo øverst på stemmesedlen til Ballon d'Or.
Da Portugal i oktober vandt EM-kvalifikationskampen mod Danmark i Parken, var det Cristiano Ronaldo, der scorede sejrsmålet dybt inde i overtiden.
Måske var den smertelige oplevelse med til at overbevise både landstræner Morten Olsen og anfører Daniel Agger om, at fænomenet fra Real Madrid var årets bedste fodboldspiller i 2014.
I hvert fald havde både Agger og Olsen Ronaldo øverst på stemmesedlen til den traditionsrige Ballon d'Or-kåring i Zürich.
Real Madrid-spilleren vandt foran argentineren Lionel Messi og Manuel Neuer, der vogter målet for Tysklands verdensmestre.
Afgørelsen lå i hænderne på alverdens landstrænere, landsholdsanførere og udvalgte fodboldjournalister, og her var der dansk enighed om, at Ronaldo havde været årets bedste.
Morten Olsen stemte på portugiseren foran Arjen Robben og Lionel Messi, mens Agger holdt på Ronaldo, Messi og Manuel Neuer i den rækkefølge.
Tipsbladets Troels Bager Thøgersen, der stod for den danske journaliststemme, stemte på Ronaldo med Robben og Philipp Lahm på de næste pladser.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker