Olsen om 18-årig debutant: Sjældent set bedre debut
Landstræner Morten Olsen er overvældet af begejstring over den debut, som supertalentet Pierre-Emile Højbjerg leverede, da Danmark slog Sverige med 1-0 onsdag aften.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den 18-årige Bayern München-spiller var med i samtlige 90 minutter, og Olsen er mere end tilfreds.
- Sjældent har jeg i mine 14 år som landstræner set en mere lovende debut. Det var mere, end vi havde forventet, siger Morten Olsen til TV 2.
Højbjerg spillede centralt på midtbanen lige foran William Kvist og lige bag Christian Eriksen, og han fandt sig hurtigt til rette.
- Han var i området omkring Zlatan Ibrahimovic, tog mange fysiske dueller og var også god på bolden. Det var meget lovende, siger Olsen.
U21-landstræner Jess Thorup skal belave sig på, at han ikke ser noget til sin guldfugl i de kommende kampe. Pierre-Emile Højbjerg er nu at betragte som fuldblods landsholdsspiller.
Annonce
- Ham afgiver vi ikke igen, lyder det fra Morten Olsen, der generelt var ganske godt tilfreds med den danske præstation i Parken.
- Vi spillede en fremragende første halvleg. I anden halvleg blev vi presset en smule tilbage, men fandt så spillet igen i det sidste kvarter, konstaterer landstræneren.
Daniel Agger lavede sejrsmålet på straffespark to minutter inde i overtiden.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker