Olsen om Aggers fremtid: Han skal have spilletid
Daniel Agger har i store dele af foråret siddet på bænken hos Liverpool, hvilket har sat gang i spekulationerne omkring landsholdsanførerens fremtid.
Morten Olsen har dog svært ved at vurdere, om midterforsvareren skal finde en ny klub.
- Det ved han bedst selv. Han kan bedst tage temperaturen på, hvordan det ser ud - ikke kun nu, men endnu vigtigere i næste sæson.
- Men selvfølgelig skal han have spilletid, siger Morten Olsen og tilføjer, at manglende spilletid til Agger vil være en bet for landsholdet.
- Så får vi en for frustreret og irriteret anfører, og vi skal have en anfører, der er glad for at spille.
- Jeg håber, at han tager det rigtige valg, siger Morten Olsen.
Daniel Agger ønsker ikke selv at forholde sig til sin fremtid i Liverpool, hvor han er på kontrakt frem til sommeren 2016.
Landsholdet møder på torsdag Ungarn i en venskabskamp i Debrecen. I næste uge kommer Sverige på besøg i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub