Olsen om Bendtner: Han er langt fra landsholdsaktuel
Nicklas Bendtner er i øjeblikket meget langt fra en plads på det danske fodboldlandshold.
Den 25-årige Arsenal-angriber leder i øjeblikket efter en klub, og landstræner Morten Olsen håber snart, at der kommer en afklaring.
- Jeg ved, at man i min tid har udtaget spillere fra Danmarksserien - nemlig Henning Jensen, men ikke klubløse spillere.
- Det var vi gjort en enkelt gang med Lars Jacobsen, men ellers ikke, siger Morten Olsen i forbindelse med udtagelsen af landsholdet til næste uges venskabskamp mod Polen.
- Vi ved, at Nicklas har en lidt anden krop end Lars Jacobsen, så han skal være i en anden spillemæssig og fysisk form, så han er selvfølgelig ikke aktuel, fastslår Olsen, der ikke tør sige, om det også gælder efterårets VM-kvalifikationskampe.
- Det ved jeg ikke. Der sker forhåbentlig noget i forhold til hans klubsituation. Det håber vi alle sammen for ham. Det er helt sikkert, siger Olsen.
Landstræneren erkender, at det er frustrerende at følge Bendtners situation fra sidelinjen.
- Men jeg håber, at det er mere frustrerende for ham selv. Han må så hurtigt som muligt sørge for at få kabalen til at gå op og finde en god klub, siger landstræneren.
Bendtner var i Tyskland tidligere på sommeren og forhandle med Eintracht Frankfurt, men handlen blev ikke til noget på grund af danskerens lønkrav. Spanske Malaga har også været nævnt som en mulig kommende arbejdsgiver.
Formelt er Bendtner sendt på tænkepause fra landsholdet frem til september efter en dom for spritkørsel i foråret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned