Olsen satser på de sikre kort i EM-test

Roda-angriberen Mads Junker, der ikke har spillet en landskamp siden marts sidste år, er tilbage i landsholdstruppen, der ellers indeholder de sikre kort.

Junker er truppens eneste oplagte alternativ til Nicklas Bendtner, der endnu ikke har været på banen for Sunderland, siden han pådrog sig skader i ansigtet i en ligakamp i januar.

Det er værd at bemærke, at Morten Olsen denne gang ikke har fundet plads til nogen af de uprøvede folk, han tog med på ligalandsholdet til Kings Cup i Thailand i januar.

Fra den tur er Tobias Mikkelsen, Andreas Bjelland og Jakob Poulsen med mod Rusland, og alle tre har været med på landsholdet tidligere.

Tobias Mikkelsen fik sin debut, da han kom på banen efter pausen, da Danmark besejrede Finland 2-1 i november.

Der er altså ikke blevet plads til eksempelvis angriberen Simon Makienok eller fløjspilleren Emil Larsen, der begge viste lovende præstationer i den thailandske varme.

Heller ikke Jesper Jørgensen, der som midtbanespiller har scoret en række mål for den belgiske topklub Gent, er blevet udtaget denne gang.

/ritzau/

Det er en trup stort set blottet for eksperimenter, som landstræner Morten Olsen onsdag har udtaget til venskabskampen mod Rusland 29. februar.

Offentliggjort Sidst opdateret