Det danske fodboldlandshold er klare underdogs, når holdet næste efterår tager hul på VM-kvalifikationen frem mod slutrunden i Brasilien i 2014.
Danmark er i gruppe med Italien, Tjekkiet, Bulgarien, Armenien og Malta, og det er de store nationer, som må påtage sig favoritværdigheden, mener landstræner Morten Olsen.
- Puljen er meget svær, og mange hold kan slå hinanden.
- Fakta er, at vi var i tredje seedningslag, så der må være to hold, som alle andre synes, er bedre. Det er Italien og Tjekkiet. Så vi skal prøve at komme foran dem, det er realiteterne, siger Morten Olsen.
Han har som landstræner siden 2000 formået at kvalificere Danmark til en slutrunde fire ud af seks mulige gange. Og ambitionen er den samme igen næste år.
- Det er hårde odds og en kæmpe udfordring, men den tager vi da op. Men vi skal komme bagfra, lad os være enige om det. Der er nogle, der er foran os, og vi er blandt outsiderne i gruppen.
- Det handler om form og have tur i den. Med det mener jeg også, at vi skal være heldige med, at vi har vores bedste spillere med, påpeger Morten Olsen.
Landstræneren fik forhandlet det endelige VM-program på plads tidligere på ugen, og han glæder sig over, at Danmark begynder med blot en enkelt kamp efter EM-slutrunden, mens de øvrige lande fra VM-gruppen skal spille to kampe.
- Der plejer at være en vis fysisk og mental afmatning for alle hold efter en slutrunde, forklarer han.
Vejen mod VM begynder mod Tjekkiet i Parken til september.
- Vi plejer at have det fint med, at vi kun har den ene hjemmekamp efter en slutrunde. Vi slutter også på hjemmebane, og det gør vi endda i det her tilfælde med to kampe, siger Morten Olsen.
Danmark slutter VM-kvalifikationen af i oktober 2013 med hjemmekampe mod Italien og Malta.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned