Olsen slår fast: Bendtner er droppet til VM-skæbnekampe
Nicklas Bendtner kommer ikke med til de helt centrale VM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Bulgarien i marts.
Frontangriberen, som blev lyskeskadet i en pokalkamp for Juventus i december, kommer ikke med i landsholdstruppen til de afgørende kampe, fastslår Morten Olsen.
- Nicklas Bendtner bliver ikke involveret i de to kampe, siger landsholdstræneren til Ekstra Bladet.
- Det er slet ikke realistisk. Han er blevet opereret og har ikke spillet kampe i flere måneder, tilføjer Morten Olsen.
Den unge bomber Andreas Cornelius fra FCK og målfarlige Nicklas Pedersen fra Mechelen i den belgiske liga er de to mest oplagte bud, når pladsen som spydspids på landsholdet nu officielt står åben.
Danmark skal på besøg i Tjekkiet den 22. marts, mens landsholdet fire dage senere tager imod Bulgarien i Parken.
Morten Olsens mandskab har fået en skidt åbning på VM-kvalifikationen med bare to point efter tre kampe. Italien topper gruppe B med 10 point for fire kampe.
Nicklas Bendtner er i Juventus på en etårig lejeaftale fra Arsenal, men har endnu ikke scoret for Torino-holdet.
Han pådrog sig en lyskeskade i en pokalkamp for Juventus 12. december sidste år og annoncerede kort tid efter, at der ventede minimum en pause på tre måneder.
Siden har han gennemgået genoptræning og for få dage siden bebudede hans agent, Tom Brookes, at Bendtner håbede på at være med mod Tjekkiet og Bulgarien.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker