Selvom FC Københavns sæson overskygger FC Kölns målt på både national og international succes, vil presset stige på FCK-træner Ståle Solbakken, når han efter ferien skifter til den tyske klub, vurderer landstræner Morten Olsen.
- På trods af, at FCK også er en stor klub, så kan man slet ikke sammenligne den med 1. FC Köln. Köln er en større klub på mange områder.
- Der er meget stort pres på, og det er meget hektisk. Endnu mere end i Danmark. Presset kan slet ikke sammenlignes, siger Morten Olsen til B.T.
Den danske landstræner har fungeret i den tyske klub som både spiller og træner. Han sluttede sin karriere som aktiv i Köln, og det var også her, han fik sit første trænerjob i udlandet. Det sluttede med en fyring i 1995.
FC Köln har de seneste år været en klub, hvor dårlige resultater meget hurtigt fører til fyring.
Morten Olsen mener, at de rødglødende trænersæder er en generel tendens i Bundesligaen.
- Der er meget kort snor til de tyske trænere i øjeblikket. Det må vi erkende. Men det er slet ikke noget problem for Ståle. Han er klar til det pres, og ellers bliver man ikke hentet til sådan nogle klubber, siger Olsen.
FC Köln sluttede sæsonen i Bundesligaen på en 10.-plads med 44 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker