Blot tre dage efter at det danske landshold i fodbold har spillet den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Norge i Oslo, skal holdet spille træningskamp på udebane mod Slovakiet.
Hverken danskerne eller slovakkerne skal nemlig spille kval-kamp på datoen, der er reserveret til internationale kampe, og derfor har de to nationer besluttet at teste formen af. Danmark møder Island i en EM-kvalifikationskamp den 4. juni.
- Vi vil ligesom slovakkerne i første omgang have al vores koncentration rettet mod vores kvalifikationskamp om lørdagen, men derefter bliver kampen mod en kvalificeret modstander vigtig for os i forberedelsen til kampen mod Island, siger Morten Olsen.
Den danske landstræner siger, at der ikke bliver tale om at rejse til Slovakiet med et reservehold. Der skal være fuld knald på.
- Men det er sandsynligt, at vi vil bruge andre og flere spillere til denne kamp, hvor vi har mulighed for at foretage op til seks udskiftninger, siger Olsen.
Han udtager truppen til kampene mod Norge og Slovakiet tirsdag den 15. marts klokken 13.00.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned