Det står ikke så slemt til med Daniel Agger, som det i første omgang forlød. I hvert fald anser landstræner Morten Olsen det fortsat for muligt, at forsvarskrumtappen kan spille i Danmarks træningskamp onsdag mod Østrig.
- Det er heldigvis ikke så slemt, som man kunne have frygtet. Nu snakker vi med ham i morgen formiddag, og måske kommer han med mod Østrig, siger Morten Olsen.
Agger måtte bruge krykker, da han forlod Anfield efter søndagens 2-1-sejr over Blackburn. Hans knæ var hævet, og han blev skannet mandag.
- Daniel er blevet skannet her til morgen, hvilket har vist alvorlige skader på en knogle i hans højre knæ. Knæet er stadig meget hævet, og han vil fortsætte med at modtage behandling på Melwood (Liverpools træningsanlæg, red.) i denne uge, siger en talsmand for klubben.
Morten Olsen slår dog fast, at skaden under alle omstændigheder ikke kan sammenlignes med de mange langvarige problemer, Agger har døjet med i de seneste år.
- Han er ikke ude i længere tid, det er bare en kontaktskade, hvor han har slået knæet, siger Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde