Hans egen manager har allerede bekræftet, at han er på vej væk fra Arsenal og forhandler med andre klubber.
Nu er Nicklas Bendtners træner på det danske landshold så klar med tips om, hvor næste stop i fodboldkarrieren skal være. Morten Olsen mener således, at den danske angriber bør overveje den tyske Bundesliga meget kraftigt.
- Det er et rigtigt godt sted at komme hen med store udviklingsmuligheder, og det vil være en fantastisk liga for Nicklas. Der er enorm konkurrence, store moderne stadioner og en god økonomi.
- Flere og flere af de største spillere tager til Bundesligaen, som jo nærmest er gået hen og blevet trendy, siger Morten Olsen til BT.
Nicklas Bendtners egen far, Thomas, har selv været på banen og sige, at Dortmund har været interesserede i den nuværende Arsenal-spiller, og ifølge Frank Arnesen, der er sportsdirektør i Hamburger SV, vil det være en drøm at få Nicklas Bendtner i truppen.
For Morten Olsen er det afgørende dog, at Danmarks bedste og vigtigste angriber i de seneste år får fast spilletid, og det skal gerne ske så hurtigt som muligt.
- Ingen fodboldspiller gider kigge tilbage på karrieren som 35-årig og opdage, at man sad på bænken konstant. Nicklas skal spille fast nu, og det ved han jo også godt.
- Derfor synes jeg også, at Nicklas viser modenhed ved at forlade Arsenal. Han elsker den klub, fordi han har været der, siden han var helt ung, men det er tid til at starte forfra igen.
- Han skal til en klub, hvor han kan begynde fra scratch, og det skal ske med en ydmyghed til tingene, siger den danske landstræner.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde