Bendtner på toppen, Enevoldsen på midtbanen og Simon Poulsen på venstreback.
Tre overraskelser i landstræner Morten Olsen startopstilling i mandagens kamp mod Holland og tre dispositioner, der kunne læses i Ekstra Bladet samme formiddag.
Andre medier måtte med misundelse se, at de havde ramt helt skævt. Så enten er Ekstra Bladet rigtig dygtig til at gennemskue Morten Olsen taktiske dispositioner, eller også er der sluppet noget ud fra de lukkede træninger.
Finder landstræneren ud af, at én fra truppen har sladret, eller har tænkt sig at gøre det i fremtiden, så falder hammeren.
- Så ryger han hjem, siger han kortfattet til B.T.
Forud for flere af kampene i den netop overståede VM-kvalifikationsturnering ramte flere aviser rigtigt på overraskende holdopstillinger. Det fik ifølge B.T. Olsen til at kalde til samling og indskærpe, at det har store konsekvenser at sladre.
Derfor er landstræneren overbevist om, at det ikke er nogen på holdet, der har snakket over sig før kampen mod Holland.
- Det kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg har ingen mistanke om, at nogen kunne finde på at sladre, siger Morten Olsen til B.T.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker