Olsens drenge: Vi aner intet om Mtiliga-sag
Flere af de danske landsholdsspillere hævder, at de ikke har hørt om problemerne med Patrick Mtiliga, som landstræner Morten Olsen overraskende har besluttet at udelukke fra holdet, så længe han selv er chef.
- Jeg har ingen anelse om, hvad der sket. Så det kan jeg ikke snakke om, siger Simon Kjær.
Heller ikke angriberen Nicklas Bendtner var klar over, at landstræneren i minutterne efter landskampen mod Italien meddelte, at Patrick Mtiliga ikke længere vil blive udtaget til landsholdet, fordi han ikke ønskede at spille kampen mod Italien.
- Det har jeg ikke hørt om, så det kan jeg ikke udtale mig om, siger Nicklas Bendtner.
Det samme sagde Lars Jacobsen efter kampen.
Dramaet omkring Patrick Mtiliga startede, da Simon Poulsen blev skadet kort før kampstart.
Mtiliga skulle efter planen starte ude på bænken i VM-kvalifikationskampen i Milano, men han blev bedt om at varme op.
- Jeg bad Mtiliga om at varme op, men han var så skuffet over ikke at skulle starte inde oprindeligt.
- Han svigtede holdet, og han har spillet sin sidste landskamp, siger Morten Olsen
Simon Poulsen måtte trække sig i sidste øjeblik med en skade, og Morten Olsen valgte i stedet at satse på Michael Silberbauer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker