En spinkel trup, skader og for lidt spilletid gives som bud på, hvorfor landsholdet i Morten Olsens otte år som træner holdt op med at komme med til slutrunder.
For få spillere har evnet at gå ind og træde til. Sådan forklarer den tidligere landsholdsanfører René Henriksen de magre resultater for det danske fodboldlandshold de seneste år.
- Vi er forholdsvist spinkle i truppen. Stammen må ikke blive skadet, og derfor rammer det os med de skader, der er lige nu. Tidligere var det en stor styrke på landsholdet, at vi havde en stamme, der spillede alle kampe. Det har manglet i den seneste kvalifikation, siger Henriksen og forklarer vigtigheden af at spille med de samme spillere på denne måde:
- I de kampe, hvor det spidser til, så er det vigtigt at kende hinanden indgående. I de situationer har folk, der har spillet to-tre landskampe, groft sagt nok i sig selv. Derfor skal der være nogle at falde tilbage på. Det har manglet på nogle centrale positioner, siger Henriksen og taler om "et hul i mængden af spillere" til holdet.
- Der er ikke så mange nye, der er trådt til. Jo, i enkelte kampe, men ikke over en længere periode. Der mangler et par stykker, der spiller fast i Europa, og som træder ind og bliver karakterer på landsholdet, mener han. /ritzau/
Jesper Bøgh
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker