Det ser mere end skidt ud, hvis man er svensk fodboldfan og håber på at bakke sit landshold op næste sommer ved VM-slutrunden i Sydafrika. Danmark har med 1-0-sejren i Parken over netop Sverige sikret sig førstepladsen i puljen, og det kræver et større puslespil af usandsynlige resultater i sidste spillerunde, hvis Sverige skal tage andenpladsen og klare sig videre via playoff-kampe.
Alligevel nægter Sveriges landstræner, Lars Lagerbäck, at erklære svenskerne færdige.
- Intet er slut, før alle kampe er spillet færdig og pointene regnes sammen. Der er tidligere sket utrolige ting, siger Lagerbäck.
Han mener, at det først og fremmest er uheld, der er skyld i, at Sverige ikke har klaret sig bedre i VM-kvalifikationen. Men holdet har heller ikke været godt nok
- Danmark havde nogle chancer i første halvleg, men afgjorde det på et langskud i anden. Vi kunne lige så godt have scoret på en af vores chancer. Det er svært at forklare, hvorfor vi ikke har marginalerne med os, men i sidste ende handler det om dygtighed, siger Lagerbäck, der først efter Sveriges sidste kamp på onsdag vil overveje, om han fortsætter som landstræner.
Her skal Sverige vinde hjemme over Albanien, mens Portugal skal sætte point til på hjemmebane over Malta, hvis svenskerne skal sikre sin andenpladsen. Men de færreste forventer, at bundproppen fra Malta kan drille portugiserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker