Kun tre målmænd er med, når det danske landshold fredag sætter kursen mod Sydafrika.
Træner Morten Olsen skal inden da beslutte sig for, hvem af de fire der i øjeblikket træner med resten af landsholdet i Helsingør, som ender med at trække sorteper.
- Det bliver en forbandet svær beslutning, men en beslutning, som jeg i sidste ende må træffe. Forhåbentlig bliver den retfærdig, men den vil sikkert være uretfærdig for den spiller, der så ikke kommer med, siger Morten Olsen.
Mens førstemålmand Thomas Sørensen trods sin skade synes sikker på en plads, ligner Brøndbys Stephan Andersen Olsens andetvalg.
Kampen om den sidste plads kommer højst sandsynligt til at stå mellem FC Københavns Jesper Christiansen, der har spillet meget lidt for sin klub i løbet af foråret, og Helsingborgs Kim Christensen, der trods et resultatmagert forår har spillet fast i det svenske.
Landstræneren vil dog endnu ikke sige noget nærmere om, hvem sorteper kan blive.
- Jeg vil ikke udbasunere, hvad der taler for dem hver i sær. De er alle fire dygtige målmænd, og det er så uretfærdigt, at det nok ender med, at det lige så godt kunne været blevet den, det ikke blev, siger Olsen.
Torsdag spiller landsholdet sin første testkamp op mod VM-slutrunden mod Senegal i Aalborg. Her har Morten Olsen mulighed for at se både Jesper Christiansen og Kim Christensen i aktion. Ingen af dem er dog blevet lovet spilletid endnu.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde