Olympisk guldvinder kommer til Maribo
Landsholdsspilleren Hans Lindberg er vendt hjem til barndomsklubben HØJ Elite, der i dag spiller i mod Team Sydhavsøerne. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Team Sydhavsøerne møder i eftermiddag HØJ Elite, der har Hans Lindberg med på holdet.
Der er prominent besøg i Lollands Bank Arena i eftermiddag, når HØJ Elite kommer til Maribo for at møde Team Sydhavsøerne i 1. division.
Det nordsjællandske mandskab, der indtil videre i denne sæson har vundet samtlige kampe, råder over Hans Lindberg, der så sent som i sommers vandt OL-guld i Paris med det danske landshold.
Den 43-årige højrefløj, der har spillet 308 A-landskampe og scoret hele 809 mål, er vendt hjem til sin barndomsklub efter en lang karriere i den tyske Bundesliga, med det ene formål at få HØJ Elite op i Håndboldligaen. Indtil videre går det rigtig fornuftigt med lutter sejre.
- Det er et rigtig godt hold vi skal møde. De er blevet stærkere og tungere i forhold til sidste sæson, og så er det jo ikke værd dag, man i 1. division står overfor en OL-guldvinder, bemærker Team Sydhavsøernes træner Klavs Bruun Jørgensen, der satte en kæp i HØJ Elites oprykningshjul i sidste sæson, da det blev til sejre i begge kampe.
Offensivt forsvar
- Der havde vi held til at drille dem med vores offensive forsvar, og det vil vi selvfølgelig forsøge igen. Men vi er godt klar over, at de er blevet kraftigt forstærket. Vi lægger os dog ikke ned og vil gøre alt hvad vi kan, for at drille dem på hjemmebane og med publikums hjælp, så tror jeg nok, at det skal blive en fornøjelig lørdag, lyder det optimistisk fra Klavs Bruun Jørgensen, der i sidste sæson knækkede koden til den måde han gerne ville se sit hold spille på, da Team Sydhavsøerne vandt på udebane mod HØJ Elite i Ølstykke-Hallen.
- Og den kamp var sæsondefinerende for os i forhold til, at vi vandt de næste 10 kampe, husker Klavs Bruun Jørgensen, der dengang kom fra en periode med tre nederlag i træk.
Der er kampstart kl. 15:00 i Lollands Bank Arena og der er stadig siddepladser at få til kampen, oplyser Team Sydhavsøerne.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker