Olympisk mester på 100 meter holder pause indtil 2022
Italieneren Lamont Marcell Jacobs kunne tidligere i august fejre OL-guldet på 100 meteren. Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Lamont Marcell Jacobs kommer ikke til at deltage i flere løb resten af året, oplyser han på Instagram.
Den olympiske mester i 100-meterløb, Lamont Marcell Jacobs, stiller ikke op i flere løb i indeværende kalenderår.
Italieneren oplyser torsdag på Instagram, at han først vil deltage i løb igen i 2022.
Det er i et svar på det sociale medie til en fan, der spurgte Lamont Marcell Jacobs, hvornår han næste gang ville stille op til et løb.
- 2022, svarede 26-årige Lamont Marcell Jacobs kortfattet.
Ved OL i Tokyo vandt han overraskende 100-meterløbet i tiden 9,80 sekunder.
Ud over guldet på den olympiske kongedistance vandt Lamont Marcell Jacobs også 4 x 100 meter med det italienske hold.
Det var planen, at Lamont Marcell Jacobs 21. august skulle have deltaget ved Eugene Diamond League i USA.
Derefter skulle han have været med i løb i Bruxelles 3. september samt i Zürich seks dage senere.
I mandags ankom han til Italien efter OL-succesen i Tokyo og blev hyldet som nationalhelt. Han begyndte derefter sin træning, men flere løb i den kommende tid bliver det altså ikke til.
Ifølge italienske medier er Lamont Marcell Jacobs træt efter mange konkurrencer, og han døjer også med knæproblemer, og det skulle være årsagen til pausen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned