Joao Havelange er trådt tilbage fra sin position i den internationale olympiske komité (IOC), kort før han skulle gennem en høring i forbindelse med sin rolle i en mulig korruptionssag, skriver BBC.
Han er mistænkt for at have taget penge for at ordne lukrative VM-kontrakter.
Den 95-årige brasilianer, som var præsident for det internationale fodboldforbund fra 1974-1998, bliver i øjeblikket undersøgt af IOC på grund af hans forbindelser med Fifa's tidligere marketingsbureau International Sport and Leisure (ISL).
ISL gik neden om og hjem i 2001 med en gæld på 300 millioner dollar, og i 2010 afslørede BBC-programmet Panorama, at brasilianeren havde modtaget penge fra ISL for at tildele fordelagtige VM-kontrakter.
Joao Havelange er det længst siddende IOC-medlem. Han blev medlem af den olympiske komité i 1963.
Ifølge BBC vil sagen mod Havelange højest sandsynligt blive opgivet, efter han har forladt komitéen.
Joao Havelange deltog som svømmer ved OL i Berlin i 1936 for Brasilien. Han var også med i vandpolo ved OL i Helsinki i 1952.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned