Øm skulder plager Andy Murray i Australien
Den skotske tennisstjerne havde problemer med sin skulder, da han mandag spillede ved Hopman Cup i Perth.
Tennisspilleren Andy Murray indledte mandag sin deltagelse ved Hopman Cup i Australien med to sejre, men den olympiske guldvinder i herresingle er plaget af problemer i sin venstre skulder.
- Den er stadig ret øm, siger skotten ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Hvis det havde været min højre skulder, ville det formentlig have været ret svært for mig at spille. Jeg mærkede det i mine server, men ikke når jeg slog grundslag, siger Andy Murray.
Han sejrede først i herresingle med cifrene 6-2, 7-5 over franskmanden Benoit Paire, da Storbritannien besejrede Frankrig 2-1 i turneringen i Perth, hvor der spilles en kamp i herresingle, damesingle og mixeddouble.
Senere vandt han mixeddoublen sammen med Heather Watson.
Årets første grand slam-turnering, Australian Open, begynder om to uger, men Andy Murray forventer at være helt klar til den tid.
Han har tre gange tabt finalen ved Australian Open.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned