Omdiskuteret bokser snupper OL-guld i Paris
Imane Khelif (til venstre) vandt sikkert over Yang Liu i OL-finalen. Foto: Pilar Olivares/Reuters
Bokseren Imane Khelif, der ikke måtte stille op til VM, gik hele vejen og snuppede guld ved OL.
Den omdiskuterede algeriske bokser Imane Khelif kan rejse hjem fra OL i Paris med en guldmedalje.
I finalen i kvindernes 66-kiloklasse sejrede Khelif over kineseren Yang Liu.
Efter de tre omgange vandt Khelif klart på point, var alle fem dommere enige om.
Khelif fik mere modstand end tidligere i turneringen, men der var stadig klasseforskel.
Yang gav alt i anden omgang, men havde ikke mere tilbage til tredje omgang i den lidt flade affære.
Khelif har været en af OL's helt store samtaleemner.
Det hele tog fart, efter at hendes italienske modstander i første kamp, Angela Carini, valgte at trække sig efter kun 46 sekunder.
- Jeg har trænet med min bror. Jeg har altid mødt mænd, men i dag var smerten for stor, sagde den tårevædede Carini om de slag, hun modtog af Khelif.
Den korte kamp mellem Khelif og Carini fik siden stor opmærksomhed og satte gang i en international debat om, hvorvidt algerieren er berettiget til at stille op i Paris.
Sidste år blev Khelif diskvalificeret af Det Internationale Bokseforbund (IBA) til VM.
IBA hævder, at Khelif dumpede en "anerkendt" test, der viste, at hun havde konkurrencemæssige fordele i forhold til andre kvinder. Hvad testen præcist målte "forbliver fortroligt".
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) anerkender ikke IBA og står selv for at arrangere boksekonkurrencerne under OL, hvor Khelif er godkendt til at deltage.
Det udnyttede Khelif til at gå hele vejen i bokseturneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde