Omnium-dansker på fjerdeplads før sidste disciplin
Amalie Dideriksen (øverst til venstre) er på fjerdeplads, før der klokken 13.56 skal køres pointløb. Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix
Amalie Dideriksen har gjort det solidt i de tre første discipliner og er nummer fire i omnium-konkurrencen.
Cykelrytteren Amalie Dideriksen kæmper med om medaljerne i omnium på velodromen i Paris på den sidste dag ved OL.
Før den afsluttende disciplin, pointløbet, indtager den 28-årige dansker en fjerdeplads i den samlede konkurrence.
Dideriksen har førhen gjort det stærkt i netop pointløbet, hvilket sidste år var med til at sikre hende sølv ved VM i Glasgow.
Danskeren har 84 point før den afsluttende disciplin med canadiske Maggie Coles-Lyster foran sig med 96 point.
Den regerende olympiske mester, amerikaneren Jennifer Valente, topper stillingen med 118 point, mens australske Georgia Baker ligger til sølv med 108 point på andenpladsen.
I pointløbet uddeles der point i indlagte spurter, og så giver det 20 point, hvis man er i stand til at hente en omgang på feltet.
Da Dideriksen sidste år til VM tog sølv, indhentede hun to omgange på feltet i parløbet.
Omnium består af fire discipliner. Amalie Dideriksen har placeret sig i den bedre halvdel af feltet på 22 ryttere i de første tre discipliner; scratch, tempoløb og udskilningsløb.
Det afgørende pointløb køres søndag klokken 13.56.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde