Cadel Evans leverede en suveræn afslutning, da den australske cykelrytter sikrede sig sejren ved VM på landevej. Efter mange års skuffelser i de store etapeløb, hvor Evans ikke har været i stand til at indfri omverdenens forventninger, slog han til op ad den afsluttende bakke på VM-ruten i Schweiz.
Australieren kunne efter 262 kilometer på vejene omkring Mendrisio køre alene i mål efter at have udmattet samtlige konkurrenter. Russiske Alexandr Kolobnev nåede målstregen 27 sekunder senere, da han slog Joaquin Rodriguez fra Spanien i kampen de sekundære podieplaceringer.
Evans magtdemonstration faldt efter en hektisk afslutning, hvor forskellige ryttere gang på gang forsøgte at komme af sted. Da de stærkeste ryttere kørte ud på de sidste 13,8 kilometer var det med Alexandre Vinokourov i front, mens Matti Breschel og Chris Anker Sørensen sad få meter bagved sammen med flere af favoritterne.
Kun Breschel, der sidste år vandt bronze, formåede at holde fast, da udskilningen fortsatte, men også Breschel måtte opgive forfølgelsen af den suveræne vinder. Danskeren endte på en syvendeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde